Referat af medlemsmøde den 9. september 2013
Dagsorden:
Pkt. 1. Valg af dirigent: Jørn Nielsen fra OB/AAB blev valgt som dirigent.
Dagsordenen blev godkendt.
Der blev ved godkendelse af dagsorden rettet 2 punkter. Orientering om Helhedsplanen blev fjernet og der indkaldes til nyt møde. Men der var også en kort orientering om YouSee pakkevalg, men afstemning blev udsat til et møde senere. Der blev fjernet et forslag om valg af administration og behandling af ejendomsfunktionærer.
Pkt. 2. Valg af stemmeudvalg : Nikolai – Mette- Nawaz
Pkt. 3. Beretning:
Formandens beretning:
Allerførste, velkommen til de nye beboere der er kommet til afdelingen siden sidste medlemsmøde og farvel til de ældre beboere, som har været nødt til at flytte på plejehjem, nogle efter mange år i ejendommen eller er døde.
Hvad er AAB
Ca. 130.000 medlemmer, ca. 18.000 boliger, ca. 100 afdelinger, ca. 490 bestyrelsesmedlemmer, 170 repræsentantskabsmedlemmer, 9 forretningsudvalgsmedlemmer, ca. 150 ejendomsfunktionærer og ca. 90 medarbejder i administrationen.
AAB er en almen boligforening og har decentralt forvaltningskoncept. AAB er demokrati.
Når det er sagt, så er AAB også et fællesskab, der sørger for at vi alle er interesseret i at bo godt og til en fornuftig husleje. Og at vi ikke alene passer på vores boliger men på hele ejendommen og de fælles faciliteter m.m.
”Decentralkoncept” betyder, at forsamlingen i deres midte vælger en bestyrelse, som skal varetage beboernes interesse under ansvar overfor foreningens ansvarlige ledelse som er juridisk og økonomisk ansvarlig for alt, som foretages i afdelingerne både overfor myndigheder og beboere.
AAB er over 100 år og har i al den tid fået dispensation fra boligministeriet til at administrere. I alle andre almene foretagender, må en bestyrelse ellers ikke administrere.
Afdelingen administreres efter princippet om, hvad der er beboerens krav i forhold til lovgivningen, og hvad afdelingens bestyrelse har ansvar for i forhold til beboere og administration.
Iflg. almenloven, anvisningsregler (kommunalt) vedligeholdelsesreglementet er det fastlagt, hvad beboeren har krav på, når de fraflytter en lejlighed, eller flytter ind i afdelingen. Der tales ikke om beboerinteresser men om ret og pligt i forhold til gældende lovgivning. Hvis beboerne har særlige interesser, bør de naturligvis spørge den siddende bestyrelse, som svarer på, om alle interesser kan opfyldes i de gældende regler, som er beskrevet i vedligeholdelsesreglerne m.v. En beboer kan altid stille konkrete forslag til dagsorden, når de samtidig er indforstået med at afdelingen i så fald skal betale for den merudgift, som et evt. forslag medfører.
Og nu går vi over til bestyrelsens opgaver i det sidste årstid.
Helhedsplanen
Vi har stadig travlt med helhedsplanen. Og den har generelt taget det meste af vor tid.
Affaldshåndtering har stadig vores interesse og det er nu planlagt at lave om på Alhambra gården, så den bliver mere anvendelig i det daglige. Vi skal sortere flere ting, og derved blive mere ”grønne” og spare penge.
Vaskeriet
Vi har besluttet at anskaffe en ny strygerulle.
Gårdanlægget
Vi har fået malet al træværket i gården. Men desværre er det ikke alle der passer på det. Der er kommet flere ridser og brændemærker på bl.a. bordene fordi nogen stiller små bordgrill direkte på bordene. Når I stiller bordene sammen for at sidde flere sammen, SKAL I huske at stille bordene tilbage på plads og rydde op, og rengøre efter jer.
Vi har nu fået 2 regnvandstønder ude i gården mellem opgangen 1 og 3 ved Letlandsgade.
Vi fik 2 nye gynger i maj måned men efter bare 3 måneder var den ene af dem ødelagt, men vi fik den byttet med en ny. Så derfor appellerer vi til forældrene at de indskærper deres børn til at passe bedre på dem, da det er os alle sammen der skal betale det der går i stykker.
Vi har undersøgt hvad det vil koste at skifte sandet i den lille sandkasse. Kr. 36.000,00.
Interne vedligeholdelsesregler
Dette emne tages op efter at helhedsplanen er færdiggjort.
Støjgener
I løbet af sommeren har vi fået flere klager fra beboere over børn der i de senere aftenstimer er meget højtråbende. Vi ved godt at børnene i deres skoleferie bruger mere tid i gården, men vi vil opfordre forældrene til at indskærpe deres børn til at tage hensyn til de ældre, syge og dem som skal op på arbejde næste dag, også i weekenderne.
Med de ord afslutter jeg beretningen og ønsker at vi må få et sagligt møde.
Beretningen blev enstemmigt vedtaget.
Pkt. 4. Regnskab var kun til orientering.
Pkt. 5. Budgettet blev enstemmigt vedtaget.
Pkt. 6. Indkomne forslag:
Forslag 1 bestod af 3 forslag om kattehold som blev samlet i eet forslag. Forslaget blev nedstemt med:
27 stemmer for
99 stemmer imod
2 undlod at afgive stemmer
1 ugyldig stemme
Forslag 2. Alternative energiformer. Bestyrelsen arbejder vider med det.
Forslag 3 Rådighedsbeløb og tiltag i gård ( 2 forslag om det samme emne ). Rådighedsbeløb frafaldes grundet budget regler. Øvrige tiltag søges i de afsatte D-V midler der er i budget 2013 og 2014. Ingen egentlig afstemning men accept fra bestyrelsen og forsamlingen.
Pkt. 7 Valg til afdelingsbestyrelsen.
Ashraf Tabassum blev valgt til formand frem til 2015
Charles Thomassen blev valgt som bestyrelsesmedlem også frem til 2015
Som suppleanter blev valgt:
Muhammad Nawaz frem til 2015 og Natalie Madueno frem til 2014.